Hvad er dit "FORDI"?

I mandags startede jeg endnu en bootcamp op, med en masse skønne fantastiske kvinder, der alle kommer med forskellige udgangspunkter og ønsker til hvad der skal ske de næste 8 uger. Det er faktisk sådan, at næsten alle bootcampforløb allerede ved præsentationsrunde af deltagerne, får deres eget "tema" altså ord, sætninger, som går igen fra deltager til deltager.

Tidligere har det eksempelvis været "Jeg har minus muskler, men jeg ønsker mig masser af muskler". For denne bootcamp er der 2 ting som jeg synes går igen, det første er "Nu er det simpelthen mig-tid" - altså det at prioritere sig selv og gøre noget godt for sig selv.

Det andet er "Et ønske om at blive sundere, stærkere, følelsen i kroppen af velvære, mere energi, overskud til mere tilstedeværelse og nærvær".


Nu tænker du måske, kan man opnå det på 8 uger, med 3 ugentlige træninger, sundt, nemt og lækkert mad, fælleskab og masser af inspiration og motivation? 

Hertil er svaret JA!
Ethvert menneske har hvad der skal til, for at opnå sit mål.

Jeg ved, at det kræver vilje, mod, styrke og et stærkt ønske om en forandring, for at opnå det man ønsker, men jeg ved også, at hvad der motiverer mig, ikke nødvendigvis er det samme, der motiverer mine deltagere. Derfor er det rigtig vigtigt, at man gør sig selv klart, hvad det er man ønsker at opnå, og husker på dette når hverdagen melder sin ankomst. Bootcamperne har lige nu en stærk motivation, men af erfaring ved jeg, at den vil komme til at svinge, det gør den hos os alle og der vil komme dage hvor kagen på arbejdet nærmest selv finder vej til skrivebordet, invitationer til fødselsdage, fester etc. for sådan er livet - heldigvis!

HER ER INTET ER FORBUDT!

Men, det handler hele tiden om, at huske på hvad det er man ønsker at opnå, eksempelvis i et bootcampforløb. Så når du står foran et valg - og dem er der rigtig mange af i løbet af en hel dag, så skal dit "FORDI" være SÅ stærkt, at du kan stå i mod, hvis det altså er det du ønsker. Eksempel: "Jeg siger "pænt nej tak" til den lækre kage på jobbet i dag eller til de 2 virkelig velduftende croissanter der er på tilbud i 7/11, FORDI jeg lige nu er i et forløb, hvor jeg ønsker at opnå et vægttab".

Alt handler om valg - MEN ingen forbud!
 

0 kommentar

Skriv

Kommentar er modereret